Cirkeline Bergan var kun 21 år gammel, da hun første gang fik filler i læberne. Hun er en del af en ny normal, hvor flere og flere unge kvinder efterspørger kosmetiske behandlinger, i håbet om at ligne den virkelighed, de ser på sociale medier.
Af: Martha Stella Dausell og Nicolai Steenberg Christensen
“Jeg kan ikke rigtig lave en trutmund,” siger Cirkeline, da hun forsøger at presse læberne mod hinanden, mens hun sidder i sin seng og taler ind i sin telefon.
Hun filmer en TikTok-video til sine 17.000 følgere om de udfordringer, hun oplever med sin ‘gummy-smile’ behandling. En behandling, hvor hun har fået sprøjtet Botox ind i håbet om at skjule tandkødet, når hun smiler.
At snakke, at spise og at kysse fungerer som det skal, men det volder problemer at suge i et sugerør og at lave en trutmund. Det skal følgerene på TikTok selvfølgelig opdateres om.
“Kæft det skal jeg ha,” skriver en bruger i en kommentar til videoen.
“Kan ik gå for hurtigt,” skriver en anden.
Cirkelines video får næsten hundrede tusinde visninger på TikTok.
Gummy-smile? Lip filler? Botox?
Ikke-kirurgiske skønhedsbehandlinger vinder større popularitet blandt unge mennesker. Hvad der engang blev betragtet som noget, der var forbeholdt afdankede realitystjerner eller skuespillere, for hvem ungdommelighed måske var nøglen til deres succes, er nu blevet mere almindeligt blandt unge.
En af de mere populære behandlinger er lip filler, der som en skønhedsklinik i Aarhus skriver, kan hjælpe kvinder, der er “født med smalle og tynde læber, der kan give et vredt og surt udtryk“.
Det kunne også være en ‘gummy-smile’ behandling, der ved hjælp af botox kan fjerne et tandkødssmil, hvis du skulle ‘tage dig selv i at holde igen med smil og latter, fordi du er ked af at blotte en stor del af dit tandkød’, som en anden skønhedsklinik skriver på deres hjemmeside.
Ti nu stille mor
Cirkeline sidder i en stol og piller ved den stressbold, som sygeplejersken lige har givet hende. Da der er gået femten minutter, og hendes bedøvelsescreme endelig virker, begynder sygeplejersken at forberede nålen og advarer Cirkeline om, at det altså godt kan gøre ret ondt.
‘Prik’ siger sygeplejersken, hver gang hun stikker nålen ind i Cirkelines læber. Filleren føles tyk, når nålen sprøjter den dybt ind i hendes læber. Og sygeplejersken havde ret; det gør ondt.
Prik. I underlæben. Prik. I mundvigen. Prik. I overlæben. Sygeplejersken stikker så mange gange, at Cirkeline til sidst holder op med at tælle. “Hvor er du sej skat,” lyder det fra hjørnet. Det er Cirkelines mor, der i hjørnet sidder på en stol, der med sine opmuntrende udråb forsøger at berolige hende.
“Ti nu stille mor,” siger Cirkeline
Clean girl aesthetic
Cirkeline er langtfra den eneste, der har taget plads i stolen hos en af landets kosmetiske klinikker med drømme om et skud selvtillidsboost. Ude hos klinikkerne kan man godt mærke den store interesse.
Sheila Aden, indehaver af Klinik Uniik i Aarhus, forklarer at hos dem sker der stigninger i antallet af kunder “fra måned til måned.” Og hos Adonis Klinik, som også ligger i Aarhus, har man oplevet en lignende stigning, siden de åbnede dørene i september sidste år. Interessen for botox og filler-behandlinger er især stigende blandt helt unge piger, og hos begge klinikker er det de 20-25-årige piger, der oftest sætter sig i stolen.
Spørger man Ditte Byssing Hansen, som er indehaver af Adonis Klinik, er der en helt tydelig grund til, at netop de unge piger er begyndt at opsøge dem:
“Der er så mange af de unge piger, der ser andres perfekte look på sociale medier, og som ønsker sig en clean girl aesthetic.”
Søger man på clean girl aesthetic på det sociale medie TikTok, kan man i skrivende stund dykke ned i intet mindre end 600.000 videoer.
Karen Hvidtfeldt, der er lektor i kulturstudier ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet og i sin forskning bl.a. har kigget på kropsidealer, fortæller at markedsføringen for de ikke-kirurgiske indgreb tidligere har været rettet mod ældre kvinder med drømme om at forsinke alderdommen. Men i dag er disse ‘anti-age’-behandlinger også henvendt til kvinder helt ned i begyndelsen af tyverne. Nu handler det i stedet om at forebygge.
“Man kan lave små forandringer. Lidt flottere kindben. Lidt renere hud. Lidt fyldigere læber,” fortæller Karen Hvidtfeldt.
Det vides ikke præcis, hvor mange unge danskere, der har fået lavet lipfiller. Men ifølge en undersøgelse lavet af analyseinstituttet Voxmeter i 2020, hvor 2767 danskere er blevet spurgt om deres forhold til kosmetiske injektionsbehandlinger, har 1,7% af befolkningen fået kosmetiske injektionsbehandlinger. Det svarer til 64.304 danskere.
En drøm går i opfyldelse
Cirkeline står med hænderne fulde af nyindkøbte liplinere, liptints og læbestifter midt ude på Skagens gader. Hun skynder sig at finde sin telefon frem og tager billeder af sig selv. Mange af dem.
Det er to dage siden, at hun har fået sprøjtet filleren i sine læber, og sammen med sin far er hun lige ankommet til Skagen. Og hendes første ærinde? Matas. Nu kan hun nemlig endelig bruge de læbeprodukter, som hun altid har drømt om.
Før hun fik fillers, havde hun tynde læber, der trak sig op, når hun smilte og næsten formede sig som et hjerte. Det havde ‘karakter’. Til gengæld så det ikke godt ud med læbestift, og Cirkeline følte at hendes smil gjorde hende yngre, end hun var. Når hun talte med fyre, plejede hun at holde hånden foran munden for at skjule sit blottede tandkød.
Når hendes far nu siger, “jeg kan godt se på dig, at jeg ikke længere ser Cirkeline”, så tager hun det ikke så tungt, fordi det, ifølge hende, kommer fra et kærligt sted.
“Det gjorde, hvad jeg håbede på. Mit kæmpe smil med ingen læber har fået mig til at føle mig så ung og lille. Nu føler jeg mig mere voksen og mere sexet,” fortæller hun og tilføjer, at hendes nye smil er ‘generisk’, som, ifølge hende selv, lidt får hende til at ligne en ‘basic-bitch’. Sådan en der ligner alle de andre. Men hun er glad for det.
“Mit smil er stadig mit smil. Nu er mine læber bare en del af det”
Algoritmen bestemmer
Sammen med de mange nye klinikker og de nye teknologier for ikke-kirurgiske indgreb, er markedsføringen, for de ydelser de har, også steget markant, fortæller Karen Hvidtfeldt. Det kan være influencer-samarbejder eller ambassadører, der gennem deres sociale medier reklamerer for en bestemt behandling eller klink. Og ifølge Karen Hvidtfeldt, så trækker det mange unge mennesker til.
Dét sammen med de sociale mediers algoritmer gør det til en næsten umulig opgave at slippe udenom overvejelser eller drømme om små rettelser, der kan betyde et lidt mere perfekt ydre.
“Algoritmerne betyder, at uanset om man bare én gang har tænkt ’gud, det ser da helt skørt ud’ eller ’sådan kunne jeg godt tænke mig at se ud’, så bliver man fodret med billeder og reklamer af folk, der har gjort sig lignende overvejelser,” fortæller Karen Hvidtfeldt.
Det kræver noget helt særligt, hvis man skal kunne stå imod den type reklamer.
“Man skal være ekstremt standhaftig, hvis man skal undgå at blive påvirket eller bare overveje, om det er noget, man måske kunne tænke sig at få lavet,” siger hun.
En åben bog
‘Covering up the bruises’ skriver Cirkeline på en TikTok-video, hvor hun med sin nye lipliner fra Skagen peger på flere små blå mærker overalt på hendes læber. Det er den første TikTok, efter at hun har fået lavet lip filler, og hun tænker ikke to gange over at dele ud om det
“Jeg er en åben bog, så hvorfor ikke bare dele det også?”
Siden den første behandling, har hun fået lavet endnu en behandling af lip filler og en gummy-smile behandling. Der er også kommet flere videoer på hendes TikTok; det kan være en ‘pov: du har fået lip filler’ eller ‘how my family sees me after getting lip fillers’, der bliver delt med hendes mange følgere. Og interessen er stor.
‘Hvad koster det?’, ‘Gjorde det ondt?’, eller ‘Hvor har du fået det lavet?’ er nogle af de ting, som unge piger skriver til hende på Instagram.
#nofilter
I en ny undersøgelse fra 2024 lavet af Sex og Samfund har man undersøgt unges forhold til kropsidealer og sammenligningskulturen på sociale medier. Her svarer mere end en tredjedel af unge mellem 15-29 år, at de er enige eller meget enige i, at de ofte får lyst til at lave om på deres krop ved hjælp af eksempelvis botox eller filler, når de ser billeder af andre kroppe på sociale medier.
Ifølge Karen Hvidtfeldt er det ikke overraskende. I dag vokser børn og unge op i en verden, hvor de konstant bliver bombarderet med billeder og videoer, som de kan sammenligne sig med. Den såkaldte sammenligningskultur har nok altid eksisteret. Men datidens ugeblade, biografreklamer eller skuespillerne i den hotteste Hollywood film kan ikke hamle op med det konstante pres, vi ser i dag, hvor TikTok og Instagram fodrer de unge med billeder, som de konstant skal forholde sig til
“Vi er mere forsvarsløse over for de her sammenligninger, fordi vi simpelthen har færre pauser,” fortæller Karen Hvidtfeldt.
Alt der ligger tilgængeligt på de sociale medier er efterhånden bearbejdet på den ene eller anden måde; og det gælder ikke bare reklamer. Det er i høj grad også de ting, vi selv lægger ud på vores sociale medier. Hashtagget ‘no filter’ er et fatamorgana og app’en Bereal, hvor brugerne kan dele billeder med deres venner i et tilfældigt to minutters vindue hver dag, er slet ikke så ægte, som den påstår. Det autentiske og filterløse findes ikke længere på de sociale medier; alt bliver forbedret i den ene eller anden grad.
“Den her virkelighed, som foregår så meget online, den er filteret by default. Ser man sig selv i spejlet eller i en uheldig position på et Zoom-møde, så kan man få sig noget af et chok,” siger Karen Hvidtfeldt.
I de sociales mediers filtrerede verden, bombarderes vi konstant med ideen om, at der er nogen derude, der er bedre, smukkere end os. Fristelsen til at ændre os selv bare en smule for at passe ind os føle os gode nok, er måske svær at modstå. Men i vores stræben efter idealet glemmer vi måske, at det, vi her sammenligner os med, nok er filteret.
Den rigtige beslutning?
“En ung pige skrev til mig, at hun ville ønske hun så ud som mig. Så svarede jeg; ‘Jeg har fået falske læber, permanent bukkede vipper, hele Matas i hovedet og ditten og datten. Du skal ikke sammenligne dig med mig,’” fortæller Cirkeline.
For Cirkeline er åbenhed om sine kosmetiske behandlinger på sociale medier vigtigt af én særlig grund. Kardashian-familien og særligt Kylie Jenner med deres ‘trænede kroppe’ og ‘naturlige ydre’ kunne give den dengang bare 14-årige Cirkeline lyst til at ændre på sit udseende.
“Kardashian-familien har jo alle sammen fået noget lavet, men de ville aldrig indrømme det. Det er sygt falsk,” fortæller hun. Derfor vælger Cirkeline ikke at skjule, at hendes ny fyldige læber er resultatet af en indsprøjtning, når det kommer på hendes sociale medier
Tiden siden de to behandlinger har givet Cirkeline mulighed for at reflektere lidt over hendes beslutning:
“Prøv at tænk: At være 21 år og have fået botox. Det får man sikkert som 30-40 årig, når man har rynker i panden, men ikke som 21-årig. Det virker jo helt sindssygt,” siger hun og griner.
Trods de kontrastfyldte overvejelser om sin beslutning, står Cirkeline ved, at det var det rette at gøre. En tanke står hun dog stadig tilbage med, når hun understreger sin tilfredshed:
“Jeg er glad for resultatet, men jeg ville da ønske, at jeg var tilfreds med det, jeg havde før”